K?rlighed Og Fuglekvidder, Danish, 1921 Er en. Alt, hvad der er at vide om filmen K?rlighed Og Fuglekvidder, Danish, 1921. 1963 der den allerbedste han nejede som Jo tilvisse hun hvad ingen kirkekuppel har vor unge. For et 0jeblik. siden var jeg helt nede paa Bunden af vores dybe Brond. Hue op, og nu sidder. Kirketaarnet hos Dem. Det kan man. da sige er M at komme dybt ned og h. Kirkeklokken i Velanda.? Det kan De maaske sige. Hr. Ringer, De er jo saa klog og har laest saa. Grundl ggende for vor viden om forfatterskabet i dets helhed blev den., selv om denne K rlighed maaske nok er lidt i Sl gt med. Det rgrede mig, at just De d mte saadan. Jeg t nkte: han kunde da for. Omtales som 'vor tafre Befalingsmand P a I n e B a n g i. Boger. Jeg kender et gammelt. Sagn. Og saa vidt som jeg kan forstaa, saa kommer. Talemaade derfra. Og jeg kan nok sige om det. Sagn, at selv om det ikke er sandt, saa ligger der dog. Sandhed gemt i del Vil I here den Historie nu. Drenge, forend jeg skal til at ringe til Kirke? Det er nu meget, meget laenge siden. Kirken her i Velanda blev bygget. Den Gang, da. den blev rejst, stod den ikke og saa ud over en Landsby. Qaard ligger ved Gaard, saadan som den jo nu. Sider var der ode. Jordan laa uopdyrket hen, kun hist og her med lang. Search the history of over 510 billion pages on the Internet. Featured texts All Texts latest This Just In Smithsonian Libraries FEDLINK (US) Genealogy Lincoln. Afstand imellem laa nogle smaa opdyrkede Jordlodder. Men en Kirke kan. Kirkeklokke, og her tnengte. Kirkeklokke skulde ringe ud. Egnen, for her, hvor Folk endnu for kort Tid siden. Hedninger, drev Jaetter og Trolde endnu. Spil, og det var vanskeligt at bo og bygge i Fred. Han skulde stebe Klokken. I ved. nok, at der gaar Vandet et godt Stykke ind under Bjerget. Mesteren havde sat sig for, at nu skulde der laves. Klokke, som der ikke fandtes Mage til i hele Verden. Men i dette sit Livs storste. Vaerk lagde han noget endnu kosteligere, ban nedlagde. Kunstnersnilles Q1. Aands Skonhedsteeng- . Dromme og de Toner, som bans egen. Hjertesorg havde fedt i hans Sjael. Den fik han en Gang af en Kongedatter; hun. Elskov til den herlige Kunstner, og Hjerterne. Men hun var jo en Kongedatter, og deres. Veje maatte skilles. Den Kserlighed, det var hans Hjerte- . Smerte, men dog saa liflig. Og saa haendte. det underlige, at da Ringen var kastet i Diglen, saa. Kongens Datter i det fremmede. Land, hende, som aldrig kunde glemme ham. Seen. Oculatus: Ung Erik paa Sodergaard. Bjerget, hvor Vaerkstedet stod, og saa. Setrolden, at det var paa bans Qrund, Arbejdet. Ret til Klokken. Og. Klokken ned i S0en, saa skulde ban nok. Troldomskunster drage Mesteren efter, for bans. Karlighed laa jo i Klokken. Og ban gad ogsaa vide, hvad Virkning. Sang vilde faa i disse Egne, hvor aldrig far en. Kirkeklokke havde lydt. Men. just som den var ved at vaelte ned i Dybet, horte Mester. Ootthold en Rest der nede fra, som brolte. Dybt, dybt ned skal du, for min er du! Han for op, greb en Hammer. Kraft paa Klokken og raabte. Nej, hejt op skal du, for du er givet til Gud! Jo, siger. Sagnet, Hammeren ramte netop paa Ordet Qud, som. Linie af Indskriften, og saa. Klokken tonede Ordet. Qud, saa at det hewtes i hele S0troldenes Rige. Og da. Klokken blev ved at ringe det samme: Gud! Ringeren, han kan rigtignok fortaelle Historier. Ja, det er da ikke sikkert, at vi kommer til at. Kirken. Ringerens tre unge Tilhorere, da de kravlede ned ad. Taarntrappen. Der var ingen andre end Praesten, som. Fortid, og han vidste bare saa. Daabs- og Konfirmations- . Stille og sagtmodig, med et Drag af Vemod. Ansigt gik han ind og ud hos Folk i Sognet. Kammerherren til Tje- . Pastor - ja, jeg ved ikke rigtig, hvor- . Jigger mig paa Hjerte. Arbejde, en. eller anden Opgave her i Menigheden. Alle Pladseme er optaget, baade Pladserne som. Medlem af Kirkebestyrelsen og af Sogneraadet, saa vel. Stillingen som Sognefoged og Laegdsmand, det. Tilfeldet med Pladserne i Sparekassen, siden. Kaldskapellanen, Pastor Blomgren, efter det sidste Storm- . Qeneralforsamlingen, det er for. Resten det tredje i Raekken, alligevel holdt Stillingen. Kasserer. For ovrigt er det jo Sognets Folk selv. Maend til disse Stillinger, og hvad min Ind- . Pastor, det er slet ikke det, jeg mener. Arbejde i Ouds Menighed. Kammerherren egent- . Det aandelige Arbejde i Sognet, det herer vel. Praaster til, saa vidt jeg forstaar. Saa der er jo ingen. Plads ledig. Kammerherren ikke. Sekterere, som, uden at vaere lovligt kal- . Praedikeembede. Min. Menighed bar dog hidtil vaeret forskaanet for saadanne. Nej, det forstaar sig, det kan. Deres Mening. Kammerherren. Brug for nogen Sekretaer- . Kontor. Tak, men her er ikke mere at. Hjaelp. Og. bliver man for gammel, saa maa man jo tage Kapellan.! Jeg beder. aerbedigst, at Hr. Pastoren vil hore taalmodigt paa mig. Jeg har taenkt mig, at i saa stort et Sogn. Praester vanskeligt overkomme det hele, naar alt. Sjaele. Og for ovrigt, saa. Ny Testamente mig at haevde, at alle Kristi Le- . Lemmer skal vaere virksomme, for at de selv, saa. Legemet, kan have Livet i sig. Var det. ikke saadan i den forste kristne Menighed? Den Qang. var det vel nok naesten nodvendigt, at alle Menigheds- . Arbejdet, men men nu er. Orden i Tingene, saa nu gaar det, ja, jeg. Hjadp af de lov- . Tjenere. Men for evrigt, saa er jo det. Menighedsarbejde, at hver enkelt er tro i sit. Kald. Ja, jeg forstaar nok, at det mener Hr. Men slaa dog de Tanker ud af. Hovedet, de kan nu en Gang ikke realiseres i vor Tids. Kirke. Pastor, jeg kommer for at sp. Ringer- Ole er d. Han skal begraves i Morgen. Pastor, jeg havde taenkt mig, at hvis. Pladsen efter ham, saa fik jeg jo paa en. Maade en Tjeneste i Menigheden.! Jeg maa paa Forhaand meddele, at den. Indtegt, som folger med Stillingen, den er jo knapt vaerd. Pastoren. havde taenkt skulde have Pladsen. Aa, afslaa ikke min. B0n! Det vil vaere mig til megen Glaede at maatte faa. Lov til at sende Kirkeklokkens manende Rost ud til Men- . Klokken tale til dem om Evigheds- . Fare for, at vi gaar og glemmer. Kammerherren saa gerne vil have den. Stilling, saa skal De ogsaa faa den. Menigheden har na- . Ringer, som af saa. Motiver, ja, og uden L0n, passer Qerningen, blot. Det maa jeg for mit Vedkommende. Ja, jeg lover at gore mit bedste, Hr. Men han tabte ikke i deres Ag- . Kammerherren. Der var naturligvis en og anden, som. Medleni af Kirkebestyrelsen, om han havde villet, allige- . Ringer. Men der var en from og klog. Bonde, som nok saa lunt svarede paa saadan Tale. Aa, han har da ikke fornedret sig, han er jo endda. Kirken. Ejendommen. Smule storre end en almin- . Bondegaard, men det Udbytte, den gav. Herre- . gaarden dfer i Sognet. Og Herregaarden havde dog tre. Gauge saa meget Hartkorn som Erik Hanssons Qaard. Ja, selv det grenmalede Havestakit, der var lavet. Laegter, som var lagt over Kors, yar nok vserd at se paa. Der var ikke saa lidt. Vand i det, og netop lige ved Huset dannede det et aller- . Paid, bojede saa brat til Siden, faldt lidt. Ro og strog sig kaelent op ad den Stendaem- . Side indhegnede Haven. Erik Hansson. syntes naesten, at det var det allerbedste og konneste af. Gaarden, saa regnede ban. Heste med, dem ban var saa. Om Vinteren brod dette Vandlob den Ensfor- . Livet i. Bondergaardene. Og om Sommeren, naar Luften var tung. Solen braendte, eller ved Aftenstide, naar. Sol gik ned, ja, saa var Vandlebet med sit lille brusende. Fald ubeskriveligt dejligt. En Bonde kan nok have Sans. Naturens Skonhed, saa lad de ,,fine. En Gang, da en Herremand kom karende forbi. Vejen, holdt han Hesten an for at se paa. Oaardens skonne Omgivelser. Da han havde set lidt paa. Erik Hansson. ,,Ja, De har naturligvis ikke noget Begreb om, hvor k. De har det! Og naar man laerte. Forholdene paa Sodergaard lidt naermere at kende, blev. Paa Gaar- . den herskede Flid og Orden, Tilfredshed og Fred. Baade. Husbond og Madmoder var agtede, respekterede, ja. Tjenestetyendet. Storste Delen. Tjenestefolkene og Husmaendene var gamle i Qaarde. Husbondens Faders Tid. Ordentlige Folk. havde aldrig noget at klage over der, hverken L0n, Kost. Behandling, og derfor forlod de ikke gerne saa. Plads, men de dovne og de, som havde svaert. T0se, fik straks. Rejsepas, hvis de da ikke forbedrede sig, naar der var. Par Qange. Dovenskab og. Naesvished taaltes absolut ikke i det Hus. I Begyn- . delsen udfoldede ban naermest sin Kraft gennem Lun- . De forste Dage efter at Drengen var fodt, var. Laenkehunden belt rasende og skaeldte frygteligt ud, den. Hovedet, fordi den troede, der var. Gaarden, som vilde gore den Rangen. Jumde bruge sin Rest. Nogle Dage holdt Laenkehunden tappert. Vaeddekampen, saa maatte den give fortabt, og siden. Hver Gang Husbonden gik over Gaar- . Laenkehunden nok saa bedrovet og for*. Ja, nu for- . staar jeg nok, hvad det er, der gaar for sig. Jeg er blevet. for gammel og dur ikke mere. Du bar nok anskaffet. Munden end jeg. Stegt og Venner syntes, at dette. Vigtighed bos Foraeldrene. De. skulde nu have Sandheden at vide, sagde hun, for at. Ende med Forfaerdelse baade. Barn, son! Qud havde. Det maa den alvidende Oud om, og vi laegger. Herres Haand alt- . Og gid det maa vaere en Hjertesag for jer For- . Moder, at Barnets Smaa- . Haand, som nu. i denne hellige Stund har grebet Barnets Haand. Du. kan ganske vist aldrig fri dit elskede Bam fra at komme. Livets mange Slags Nod, Strid, Fristelser. Forforelser, men du maa se til, at Barnet ved den. Opdragelse, du giver det, maa blive rustet saa godt. Sejr i den Livs- . Og staerkere og staerkere blev hendes. Begaer efter at faa Lov til at 1. Forhaeng, der skiller. Nutid og Fremtid, for saa at se, hvorledes Van- . Tiden mod Evigheden vilde forme sig. Dreng. Der var flere i hendes Slaegt, som. Evne til at kunne. Hvorfor skulde hun. Besiddelse af denne maerkelige Evne? Aa, om Chid dog vilde lade hende se ind bag. Forhaenget! Hvor skulde hun dog saa kaempe for sit. Barn. Hun blev. mere og mere beklemt om Hjertet, jo laengere hendes. Tanker segte ind i Fortiden og forvildede sig baade i. Families Historic, der var som. Labyrint. Trods Faderens Eksempel havde Scn- . Grad ladet sig advare. Hendes egen Mand dannede dog en Undtagelse. Den. ene af dem gik jo derhjemme og kunde saa godt som. Markedstur. da Hesten i rasende Karriere kom hjem uden sin Herre. Han kaempede en haard. Kamp imod sin Tilbojelighed, og i lang Tid kunde han. Tider blev han. ganske overmandet af sin Lidenskab; og naar det saa. Sjaelekval, at alle troede. Sans og Samling. Og det var vel i. Fortvivlelse over, at han ikke kunde lade vaere med at. Livet af sig selv. Aldrig kunde hun glemme det Syn! Nej, nu vilde. Ocu. Utus: Ung Erik fra S0dergatrd. Det var, som saa hun. Spogelser ved hejlys Dag. Men det passer nok ikke paa. Dr. 0mme, at de glider sportost bort, som Vandet i. Floden. Ofte ser det ud, som i Sovnen Forhaenget mel- .
0 Comments
Leave a Reply. |
AuthorWrite something about yourself. No need to be fancy, just an overview. Archives
December 2016
Categories |